Vedligehold og servicepakker

Træbåde har - ufortjent - fået et ry for at være dyre og tidskrævende at vedligeholde. Det er rigtigt, at en træbåd ikke tåler at blive negligeret på samme måde som en glasfiberbåd gør. Men velholdt træbåd kræver ikke mere arbejde at holde i topstand end en tilsvarende glasfiberbåd. Træbåde, der er blevet behandlet ordentligt, har vist sig at kunne holde langt over 100 år.

Dagligt vedligehold
Det daglige vedligehold består i følgende:

  • At holde båden ren og evt. tørre den over med en fugtig klud efter endt sejlads.

  • Dertil er det en god idé at dække båden til med en kaleche, som er syet til båden. Det beskytter træet mod regn og UV-stråling.

Årligt vedligehold
Årligt bør man gøre følgende:

  • Tage båden på land i vinterhalvåret, hvis den ikke er i brug. Båden bør opbevares et overdækket sted, og hvis der er tale om en traditionelt konstrueret båd i naturligt træ er det bedst, hvis den opbevares et uopvarmet sted, da træet ellers vil tørre mere ind hvad der er ønskværdigt. En gammel lade med jordgulv er den ideelle vinteropbevaringsplads for en traditionel træbåd.

  • I forbindelse med optagningen rigges båden af, vaskes ned og efterses for skader og slid.

  • Forårsklargøringen består af at give båden en let slibning med finkornet sandpapir, tørre den over med en ren klud og derefter give den et lag lak, maling eller olie, alt afhængig af, hvilken overfladebehandling, båden er født med.

  • Hvis båden har fået småskader i løbet af sæsonen, vil man også typisk reparere dem i forbindelse med forårsklargøringen.

Servicepakke
Hvis du ikke ønsker at stå for det årlige vedligehold af din båd, har du mulighed for at tilkøbe en servicepakke. Den består af følgende:

  • Optagning

  • Afrigning

  • Rengøring

  • Eftersyn for slid og skader

  • Vinteropbevaring i uopvarmet hal

  • Forårsklargøring i form af let slibning samt 1 lag olie, maling eller lak.

  • Søsætning

Kontakt mig for priser på en servicepakke.